Henning Have: ”Derfor bruger jeg Rototilt R2 på mindre maskiner”

04-03-2024

Artikel

news item image
Henning Have A/S har Rototilt R2 på 12 mindre gravemaskiner, og betyder bedre udnyttelse af maskinerne. Læg dertil, at Rototilt er slidstærk – og nemt at reparere, og du har efter Henning Haves mening et vinderprodukt.

- Vi er måske lidt gammeldags, for vi ejer selv alt vores grej. Vi har en mening om, hvordan vores grej skal være. Når vi køber en ny maskine, så er der visse ting, vi vil have på og en af dem er Rototilt.

Sådan lyder det fra Henning Have, direktør i entreprenørvirksomheden Henning Have A/S i Vejen. Her er 160 ansatte til 29 store gravemaskiner og 36 små.

- Så vi har meget grej, og det er udstyret med forskelligt ekstraudstyr. Når vi selv ejer, kan vi få sammensat de produkter, vi vil, og få opbygninger, som vi vil have dem.

Et af de produkter, som Henning Have gennem årene har investeret i er rototilt:
- Og det skal være en rototilt fra Rototilt, understreger han.

- For eksempel har vi købt 12 af den model, der hedder R2, som er til mindre gravemaskiner. Specielt 6 tons gravemaskiner passer den rigtig godt til.

Rototilt R2 er smart til små maskiner

- Hvorfor har du valgt at investere i et forholdsvist omkostningstungt værktøj til en mindre gravemaskine?

- Det er ret enkelt; det har jeg, fordi den gør det, den skal, og den er ikke klodset og tung i vejen, når man arbejder. Den virker og gør det, man forventer, så man kan arbejde mere effektivt med skovlen i alle retninger.

- Det bliver Rototilt R2 vel at mærke ved med at gøre i mange, mange arbejdstimer. Vi har haft andre mærker, men det er den røde Rototilt, vi vil have, for dens størrelse og holdbarhed er bedst.

- Rototilt holder længe, og når den bliver ældre, er den nem at reparere og få reservedele til. Der adskiller den sig væsentligt fra sine konkurrenter.

Henning Have fremhæver også, at det er nemt at få reservedele til Rototilt:

- Det er ingen problem overhovedet, og vi renoverer selv på vores eget værksted. Det er så fantastisk, at de kan renoveres, når man har kørt med dem længe.

Størrelsen på Rototilt R2 er også et stort plus i Henning Haves bog:
- Specielt på de små gravemaskiner er det rigtig smart, at R2 ikke fylder så meget, for eftersom den sidder mellem armen og skovlen, må den ikke være større end skovlen. Den må heller ikke være for høj, for så bliver den for tung at have siddende på armen. Når man for eksempel graver sokkelrender, så passer den fint også til smalle render.

Rototilt gør maskinen mere anvendelig

Henning Have siger, at hans folk gerne vil have Rototilt på maskinerne:
- Det betyder, at en mand i en maskine kan lave mere end før og bedre kan gøre tingene færdige uden at have en håndmand til at gå bagefter. Rototilt gør gravemaskinen mere anvendelig.

Ud over R2 til de mindre gravemaskiner, har Henning Have også andre typer Rototilt på sine andre maskiner.

- Det har jeg af samme grund, som vi vælger R2; de gør det, de skal, de bliver ved med at være gode længe, og jeg kan reparere dem. Derfor køber vi i dag kun rototilt fra Rototilt.

Samarbejde og vidensdeling

Henning Have siger, at han har god kontakt til Skovteknik, der er importør af Rototilt i Danmark.

- Vi har meget kontakt med dem omkring produkter. Jeg oplever en gensidig feedback, hvor vi får at vide, når de har noget nyt, og vi fortæller dem, hvis noget kunne udvikles. Det er et samarbejde.

- De er gode til produkterne og til at levere service og reservedele. Men jeg må også sige, at det ikke er mere, end jeg forventer.

- Til gengæld har de også en udpræget forståelse for, hvad det er, vi står med til daglig. Og de er ikke bange for at bruge erfaringer på tværs af deres kunder. For eksempel kan de ringe, hvis de står med en anden kunde, der har et problem med et produkt, vi bruger – så spørger de os, om vi har oplevet det, og hvordan vi har håndteret det. De er meget løsningsorienterede, og de er ikke for stolte til at række ud og spørge. Det er jeg meget tilfreds med.

Hørte om Rototilt på jagt i Sverige

Henning Have har været i branchen mange år og siger, at princippet i en gravemaskine i dag er det samme, som det altid har været:
- Det er ekstraudstyret, der er eksploderet både med hensyn til, hvad det kan, og i forhold til gravemaskinens pris. Ekstraudstyret betyder, at vi kan udnytte maskinen bedre, fordi den bliver mere fleksibel.

For 20 år siden ejede virksomheden ikke en rototilt. Det er noget, som er kommet til de seneste 10 år.

- De første, vi startede med, var fra et andet fabrikat. Men via jagtkammerater i Sverige hørte jeg om Rototilt, og henvendte mig til Skovteknik for at høre, om det var noget, man kunne købe i Danmark, for jeg havde hørt godt om Rototilt fra Sverige. Desuden er min søn mekaniker, og han arbejdede også i en periode i Sverige, hvor han også oplevede Rototilt positivt.