09-09-2022
Presse
Excavator Hero er konkurrencen fra Rototilt, der udfordrer gravemaskineførere fra hele verden til at vise, hvad de kan gøre med deres gravemaskine og Rototilts produkter, i en egenproduceret video. I alt 8 videoer blev udvalgt til at konkurrere, og efter tre offentlige afstemningsrunder står det klart, at Steve Lafontaine fra Ontario i Canada er årets Excavator Hero.
– Jeg blev overrasket og begejstret over at høre, at min video var blevet udvalgt. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme helt i top og blive årets Excavator Hero. Den støtte, jeg fik fra mine omgivelser, Liebherr Canada og specifikt fra venner og familie, har været fantastisk, fortæller Steve.
I sin video viser Lafontaine både det daglige arbejde og forskellige færdigheder. Han viser bl.a. sin præcision ved at opsamle et par vanter med sit grabmodul og give dem til sin kollega. Ud over Excavator Hero-titlen vinder han 10.000 euro til at bruge på et Rototilt-produkt efter eget valg og en tur til virksomhedens fabrik og hovedkvarter i Vindeln, Västerbotten.
– Jeg glæder mig til turen til Sverige, for jeg har haft lyst til at besøge Rototilts produktion, lige siden jeg købte min første tiltrotator, forklarer han.
I alt blev der afgivet 6781 stemmer under årets Excavator Hero. Jack Sklenar, SoMe-ansvarlig hos Rototilt, er tilfreds med engagementet fra følgerne både på konkurrencesiden og på virksomhedens sociale medier.
– Engagementet fra vores følgere har været utroligt. I konkurrenceperioden har vi haft over 15.000 besøgende på konkurrencesiden. Det er dejligt at se, at konkurrencen vækker opmærksomhed, og at folk ser ud til at sætte pris på det. Vi glæder os over Excavator Hero's fremtid og ser frem til snart at møde Steve her i Sverige, siger Jack.